Bestemmelse af strømretning ved hjælp af en polindikator
En polindikator fremstilles ved at væde et stykke filtrerpapir i en NaCl-opløsning, der også indeholder phenolphtalein. Når er par jævnstrømsførende ledninger sættes ned på de vædede filtrerpair, bliver det rødt ved den negative pol.
Når der er vekselstrøm på ledningerne, bliver det rødt ved begge poler. Når man trækker de to ledninger parallelt med hinanden henover filtrerpapiret, bliver der – ved en tilpas fugtighedsgrad – røde prikker skiftevist i de to spor. Ved at måle afstanden mellem prikkerne i et spor kan man beregne flytningshastigheden, når vekselstrømsfrekvensen kendes, f.eks. 50 Hz.
Den kemiske reaktion, der ligger til grund for dette, er elektrolyse af saltvand, en opløsning af NaCl.
Som man ser, bobler, der Clor op ved den positive pol, og der bobler brint op ved den negative pol. I væsken nær den negative pol dannes basen NaOH samtidig med at der frigøres H (brint). Det er basen NaOH, der farver Phenolphtalein rødt. På den måde finder man nemt den negative pol i poltesten ovenfor.
Elektrolyse af vand med svovlsyre som katalysator
De fleste har mødt denne proces i skolens fysik-kemi undervisning, når luftarterne Ilt (O2) og Brint (H2) skulle præsenteres.
Elektrolyse af en NaOH-opløsning til fremstilling af Ilt og Brint blev efter forudgående forsøg anvendt ved Forsøgsmøllen i Askov fra 1894-1908.
