Forsøgsmøllen

Billede 259   J-K-akvarel-3   Billede 096-c     plcmus-w

 

Forsøgsmøllen i Askov, nu Poul la Cour Museet, Møllevej 21, Askov, 6600 Vejen


Læs artiklen “Fra forsøgsmølle til museum og læringssted”, HER

Introduktion til Poul la Cour Museet

Læs artiklen “Det teknologisk og oplysende kraftcentrum i Askov”, HER

Læs artiklen om de første strømproducerende vindmøller i verden:
En, to, tre – hvem kom egentlig først?

Kan man virkelig ikke gemme vindmøllestrøm? Jo man kan! Læs bare her:
Spørgsmålet om lagringen af vindmølle produceret elektricitet er stadig aktuelt. Mange siger, man ikke kan, men:
Meteorologen og opfinderen, højskolelærer Poul la Cour (1846-1902) løste opgaven allerede i 1890erne. Da blyakkumulatorerne var for dyre, valgte han at lade vindmøllestrømmen adskille vand til Ilt og Brint og oplagre dem til senere brug, nemlig som belysningsgas på Askov Højskole.
Læs den spændende historie HER

Se bladet “Ingeniøren”s video om Poul la Cour HER

Poul la Cours forskning i vindenergi 1896-1900 blev et gennembrud i forståelsen af kræfterne på vindmøllevinger. Han fandt hurtig ud af, at noget af blæsten skulle passere mellemrummene mellem vingerne, så der blev et undertryk bag vingerne, som trækker vingerne rundt. Det dur ikke at sætte mange vinger på møllen i den tro, at det skulle være bedre. La Cours målinger og diagrammer åbnede for begrebet “Tiphastihedsforholdet”, altså hvor hurtigt punkter på forkanten af vingen bevæger sig i forhold til hastigheden af den indkommende vind (blæsten). Det også dette begreb vindmøllefabrikkerne arbejder ud fra i dag. Her er man naturligt interesseret i spidsen/tippen af vingen. Den bevæger sig jo i en cirkel omkring aksen. Jo længere vingen er, jo hurtigere bevæger tippen sig. Derfor gør man hele tiden vingerne længere og længere. I dag taler man om det overstrøgne areal, altså det areal af den cirkel,som vingespidsen (radius) stryger hen over på hver omgang.
Læs den spændende historie om nedsættelse af antallet af vinger til 3. HER (Engelsk)