Elektrisk Energi

Her kommer de forskellige aspekter ved elektriske energi

Som grundlag for den elektriske energi kigger vi først på den statiske elektricitet. Det er den, man mærker, når man får små elektriske stød fra radiatorer eller supermarkedshylder. Den kaldes også for “gnidningselektricitet”, fordi den kan opstå ved gnidning af visse stoffer med en tør klud eller et stykke pels.

RAV har denne egenskab. Ved gnidning kan det også tiltrække små  stykker papir, garn, hår eller aske m.m. Virkningen har være kendt længe, helt fra oldtidens Grækenland, idet det græske navn på rav er “elektron”. Det er udgangspunktet for, at ordet nu bruges i forskellige former internationalt til omtale af elektriske fænomener.

I starten blev fænomenet brugt som underholdning. Gnidningen blev sat i system med “Elektricérmaskiner”. Man kunne f.eks. have en tjener siddende under bordet og dreje på en elektricérmaskine, der var forbundet til fadene på bordet, så gæsterne fik sig en overraskelse, når de ville forsyne sig med maden.

Det var først i 1700-tallet, man begyndte at udforske fænomenet systematisk. Her spillede den amerikanske bogtrykker Benjamin Franklin en stor rolle. Det lykkedes ham at nedtage er lyn, vistnok med en drage, og endda overleve. Dermed var lynaflederen også opfundet.

Man fandt frem til, at der måtte være tale om to slags elektricitet, idet der sommetider var tiltrækning og andre gange frastødning. Man fastlagde så definitionen, at “den slags elektricitet, der dannes på en glasstang gnedet med katteskind, kaldes positiv, altså +. (Husk det næste gang i ser på et batteri).

Det viste sig også, at genstande med samme slags elektricitet
(+)<>(+) frastøder hinanden. Når genstanden med (+) elektricitet så tiltrak en genstand med den anden slags elektricitet, blev denne kaldt negativ (-) elektricitet, altså (+)><(-) og (-)<>(-).